Guidet rundtur i galleribyen Bogense - for grupper
Afstand: 20.62 Km
Det er ikke uden grund, at Bogense har fået tilnavnet Galleribyen Bogense. Den lille hyggelige købstad Bogense har tiltrukket mange gallerier og kunstnere med sin idyl og skønne beliggenhed.
I bymidten ligger gallerier som perler på en snor. I kommer på guidet tur til gallerier og kunstnere efter ønske. Guiden fortæller lidt om byen på turen rundt i byen til gallerierne, og kunstneren inviterer indenfor og fortæller de gode historier om værkerne på en spændende rundvisning.
Besøg kunstnere og gallerier i Bogense
De fleste af byens gallerier tager imod grupper, men enkelte har begrænset plads.
På dette turforslag besøger vi Galleri 55 og Gallerie Rasmus, der begge byder på værker af anerkendte danske og internationale kunstnere. I Gallerie Rasmus møder vi også den lokale kunstner Malene Hammershøj, som udstiller her. Vi besøger også kunstner Martin Massenbach, som viser rundt i sit eget fascinerende Galleri Massenbach.
Turen slutter med et besøg i private rammer hos kunstmaler Bella Husted, som viser os sit værksted og charmerende byhus og byder på en forfriskning.
Vi kan også kombinere turen med et besøg på Galleri Øst, der er et nytænkende galleri med værker af flere forskellige kunstnere. Det er også muligt at besøge Kunstnerhjemmet lidt uden for Bogense hos Else Friis og Jørn Anderson, der byder på billedkunst og trædrejerarbejde, og hvor det er muligt at nyde forfriskninger efter aftale.
På turen mellem gallerierne besøger vi Manneken Pis i Bogense, og guiderne fortæller om den gamle bydel, vi går rundt i.
Melder sulten sig, er det en god idé at kombinere turen med et besøg på en af Bogenses caféer og restauranter. Vi reserverer gerne bord til jer.
Oplevelser for grupper og busture på Nordfyn
Vil du vide mere om muligheder for gruppeture eller skræddersyede oplevelser?
Vi kan reservere et bord og bestille maden så den står klar, når du / I kommer.
Vi arrangerer også gerne overnatning.
Kontakt salgschef Jette Kærgaard på tlf. 40 43 48 85 eller via e-mail til jek@neet.dk
Opdateret af: VisitNordfyn | info@visitnordfyn.dk