Anstaltens historie
Anstalten blev bygget fra 1899-1901 og består i sin grundessens af arbejdshjem for mandlige og kvindelige arbejdsduelige åndssvage, et skolehjem for åndssvage børn, en asylgård for åndssvage med stort støttebehov og en række økonomibygninger bestående gårde, værksteder osv. Tilhørende anstalten var også en kirke, et vandtårn og de to øanstalter på Livø og Sprogø.
Anstalten blev bygget af Christian Keller (1858-1934) som ønskede at skabe et sted, hvor de åndssvage kunne få lys, luft og leve et liv så normalt som muligt. Hver afdeling havde udsigt udover fjorden, parkerne og skovene. Samtidig var anstalten også en isolationsanstalt, da man i 1920’erne og 1930’erne frygtede at de åndssvages gener ville ødelægge den danske race.
Følg dette link og se en kort video om Brejning og de Kellerske Anstalters historie: Brejning - Historie, fællesskab og frivillighed (YouTube).
Anstaltens historie i nyere tid
Efter Anden Verdenskrig blev opfattelsen af de åndssvage stille og roligt ændret og de blev nu kaldt evnesvage og lidt senere udviklingshæmmede. I 1968 åbnede anstalten, som nu hed De Kellerske Institutioner, et nyt afsnit syd for asylet hvor de mest selvhjulpne evnesvage blev en del af en række mindre bofællesskaber. I 1990 lukkede anstalten og de udviklingshæmmede blev udflyttet til lejligheder, samt mindre enheder i området. De gamle anstaltsbygninger blev fra 1990-2002 delvist brugt som flygtningecenter. Senere bliver der oprettet efterskole (Kvindehjemmet), lejligheder (Mandshjemmet og Skolehjemmet), samt hotel (Asylgården) i de gamle anstaltsbygninger fra omkring år 1900.
I dag bor der stadig omkring 250 mennesker med udviklingshandicap i området.
Gåtur omkring De Kellerske Anstalter
Området omkring bygninger er utrolig smuk og dejligt sted til en gåtur. Download vandreguide til anstalten på museet Kellers Mindes hjemmeside, hvor det også er muligt at læse mere om historien:
- Følg dette link og find vandreruten på kellersminde.dk
- Følg dette link og læse mere om Kellers Minde museum
Opdateret af: Destination Trekantområdet – VisitVejle | visitvejle@vejle.dk